Tak, fordi du er frivillig

Det er så vigtigt, at sige tak til de frivillige... Men det kan være så svært! Derfor vil FrivilligCenter Holbæk gerne hjælpe dig med at gøre det.
Alle frivillige fortjener anerkendelse for deres frivillige indsats. Det behøver ikke være guld og grønne skove. Et klap på skulderen og et "tak" kan ofte være nok.
Giv en t-shirt
Derfor har vi lavet en t-shirt med teksten "TAK fordi du er frivillig". Denne t-shirt vil vi tilbyde dig, så du kan give den til en frivillig i din forening.
På bagsiden er t-shirten er der en hånd med et "TAK" i midten. Her kan du - og andre - give et klap på skulderen som tak til den frivillige.
Det er ganske gratis at få en t-shirt fra FrivilligCenter Holbæk, som du kan give til en frivillig.
En god historie
Vi vil dog gerne være med, når du overrækker t-shirten til den frivillige. Så kan vi hjælpe med at tage billeder (måske endda en lille video, når du overrasker den frivillige) og være med til at fortælle den gode historien om netop DIN helt særlige frivillige.
Sig tak på Facebook
FrivilligCenter Holbæk tilbyder også en anden måde at sige "TAK" på. Det sker ved at slå billedet nedenfor op på Facebook.
Hvis du fx. kender en frivillig, der hedder Majken, og er ven med hende på Facebook, så kan du slå billedet op på hendes "væg" og skrive til hende:
"Kære Majken
Tusind tak for din hjælp ved vores arrangement i lørdags. Det var super dejligt, at du gad hjælpe os med at få smurt alle de mange sandwich. Uden din hjælp skulle vi andre have løbet dobbelt så stærkt for at nå det hele.
TAK...
kh René"
Lad meget gerne din takke-tekst følge af dette hashtag: #sigtak
Du gemmer billedet på din computer ved at højreklikke på det og vælge "Gem billede som..."
Nyt pr. maj 2017
Som noget nyt har vi nu også lavet en version af TAK-logoet, hvor du kan skrive navnet på din egen forening. Versioner er lavet i Powerpoint og når du har skrevet navnet på foreningen, som gemmer du filen som en .jpeg-fil og bruger den i stedet.
TAK-logo med plads til din forenings navn
Sidst opdateret
16.05.2017
Ansvarlig redaktør