Nye kursustilbud fra Foreningshøjskolen

Center for frivilligt socialt arbejde ligger i Odense, men via Foreningshøjskolen tilbyder de kurser i hele landet - og til foreninger i hele landet. De åbner for tilmeldingen mandag 26. januar 2015.
Du finder Foreningshøjskolen her
Nedenfor kan du se et lille udsnit af deres aktuelle kursustilbud.
Tavshedspligt
På fyraftensmødet introduceres du til frivilliges tavshedspligt i forhold til de informationer, som man modtager i mødet med brugeren. Du trænes i selvstændigt at kunne vurdere grænserne for, hvad du må sige videre, og hvad du skal holde for dig selv. Samtidig får du viden om, hvordan det forholder sig med tavshedspligten for frivillige og mellem ansatte og frivillige.
Afholdes tirsdag 28. april 2015 kl. 16-19 i Odense.
Kommunikation og marketing via sociale medier
Kurset er opdelt i fire temaer:
- Strategi og kreativitet
- Trends og tendenser
- Værktøjer og planlægning
- Analyse og afrapportering
Med disse indholdstemaer får du indblik i strukturen og arbejdsprocessen for et typisk kampagneforløb på sociale medier – fra strategi til evaluering af resultater – der vil give dig mulighed for at lave dine egne strategier, evaluere på dem og implementerer dine erfaringer.
Afholdes torsdag 7. maj 2015 kl. 10-16 i Odense.
Netværk for fundraisere i frivillige foreninger
I netværket drøfter vi emner som er relevante for dig, der hvor du er i din fundraisingsproces lige nu. Det kan fx være emner som:
- Konkrete ansøgninger og projekter blandt deltagerne
- Hvordan skriver vi gode ansøgninger
- Praktiske erfaringer med fonde og puljer, herunder ansøgningsstrategi
- Nye tendenser
- Organisering af fundraisingsarbejdet i egen forening – udfordringer og gode erfaringer
- Erfaringer med samarbejdspartnere
- Hvordan kan vi bruge hinanden på møderne og virtuelt
Afholdes torsdag 26. marts og torsdag 7. maj kl. 10.00-16.30 i København.
Flere unge frivillige - sådan gør du
Du lærer om nutidens unge - om hvad de laver, hvor de er, hvordan de tænker og hvad det betyder for deres frivillighed. Viden herom er nemlig grundlæggende for rekruttering af unge frivillige. Herudover fokuserer vi på konkrete redskaber og kanaler, som man kan gøre brug af i forhold til rekruttering af unge frivillige. Endelig kigger vi på, hvordan man kan optimere sin organisation eller aktivitet, og gøre denne klar til de unge frivillige og deres måde at være frivillig på.
Afholdes lørdag 11. april 2015 kl. 10.00-16.30 i København.
Sidst opdateret
06.10.2015
Ansvarlig redaktør