Spring til indhold

Flere deltagere på Vandrefestival 2016

I marts 2016 bevilgede Frivilligrådet godt 3.000 kr. fra Aktivitetspuljen til foreningerne bag Vandrefestival 2016, så de kunne udgive en brochure om vandreturene. Brochuren gav en deltagerfremgang på næsten 20 %
23.09.2016

Om bevillingen fra Aktivitetspuljen fortæller Helle Munk Nielsen, der er koordinator for Vandrefestival 2016:

"På vegne af de 10 foreninger, som har arrangeret 20 vandreture i Holbæk Kommune skal jeg hermed takke for, at I har bevilget penge til en brochure. Brochuren er vedhæftet. Den blev trykt i 1500 eksemplarer, og alle foreninger har hjulpet til med at dele dem ud til medlemmer, campingpladser, turistkontorer, biblioteker, fysioterapeuter, træningscentre, læger mv.

Under min egen tur rundt i Holbæk oplevede jeg flere gange, at personalet selv ønskede at få en brochure før de blev lagt frem. Siden har jeg set, hvordan pjecebunkerne er blevet mindre og mindre, og jeg har fået mange positive tilbagemeldinger fra ældre, som ikke kan finde ud af at hente oplysningerne på nettet.

Jeg kan ikke bevise, men er sikker på, at den lille brochure har haft betydning for deltagerantallet, som i år har slået alle tidligere rekorder mht. deltagerantal og presseomtale, og begge dele har brochuren uden tvivl hjulpet med til.

Venlig hilsen
Helle Munk Nielsen
Koordinator for Vandrefestival i Holbæk kommune"



Feedback

Sidst opdateret

23.09.2016

Ansvarlig redaktør

Jens Albagaard