Spring til indhold

Kundby Dagen - en smeltedigel af aktiviteter

Frivilligrådet bevilgede i 2015 8.000 kr. fra Aktivitetspuljen til Kundby Lokalråd, så de kunne anerkende og fastholde deres frivillige på Kundby Dagen med bl.a. en gadeteaterforestilling
06.04.2016

Kundby Lokalråd fortæller her om, hvad bevillingen fra Aktivitetspuljen har betydet for deres aktivitet og frivillige.

Kundby Dagen 2015 blev igen en bragende succes med masser af aktiviteter i landsbyen fra kl. 8 morgen til kl. 2 om natten. Den 20 mand store projektgruppe lykkedes igen at få fællesskabet i Kundby til at danne nye bekendtskaber og ikke mindst venskaber. Det er af afgørende betydning for et lille fællesskab, hvor alle gerne skal kunne med alle.

Vi brugte bevillingen fra Aktivitetspuljen til delvist at dække vores nye indslag, gadeteater med Dansk Rakkerpak. Med forestillingen "De Skøre Strømere" rykkede de ud i det ganske Kundby og slog uden varsel ubønhørligt ned på tilfældige sagesløse borgere (til deres store forundring). Der blev udleveret knippelsuppe og huskekager og ingen midler blev skyet, når det gjaldt Kundbys sikkerhed. Forkælede børn, utilstrækkelige voksne og andre kriminelle fik så hatten passede.

Sammen med alle de øvrige aktiviteter som Gospel, Gudstjeneste, Jagthorn, Morgenkaffe, Musik, Cykelløb, Bazar, Hal-aktiviteter, Kreativt værksted, Café, Lego, Volley-turnering, Aftenfest, Gårdbesøg, Brandbiler, Petanque, Teaterkoncert og IKKE MINDST Tømmerflåde Rally, gav Dansk Rakkerpaks tilstedeværelse i Kundby lige prikken over i'et til den kreative energi, der herskede i Kundby hele dagen.



Feedback

Sidst opdateret

15.09.2017

Ansvarlig redaktør

Jens Albagaard

Aktivitetspuljen

Hvert år uddeler Frivilligrådet 150.000 kr. fra Aktivitetspuljen.

Se, hvordan du søger penge fra puljen