Spring til indhold

Hjertestarterkursus kan redde liv

Medarbejdere fra FrivilligCenter Holbæk og Kulturkasernen har sammen med frivillige fra både AOG og LOF i dag været på et hjertestarterkursus
12.12.2013

Hjerteforeningen i Holbæk har foræret en hjerterstarter til Kulturkasernen, der vil blive sat op i Caféen. Derfor har alle medarbejdere fra både FrivilligCenter Holbæk og Kulturkasernen i dag været på et 3 timers kursus og lært, hvordan man giver hjertemassage og anvender en hjertestarter.

Med på kurset var også fire frivillige fra AOF og LOF.

På billedet viser Kulturkasernens leder Mikkel Thorning stolt den nye hjertestarter frem.

Hjertestarteren vil snarest muligt blive registreret på www.hjertestarter.dk, hvor man kan finde en samlet oversigt over alle registrerede hjertestartere i Danmark. På siden kan man også læse mere om, hvordan en hjertestarter virker og er med til at redde liv.

Hjerteforeningen har en kampagne, der hedder Red Liv, hvor man kan lære hjertemassage, hvis man ikke har mulighed for at komme på et hjertestarterkursus. Til denne kampagne har Hjerteforeningen udviklet en App, der på pædagogisk vis lærer, hvordan man redder liv.

 

Appredliv

 

App'en RED LIV kan hentes i både App Store og Google Play - eller du kan scanne denne QR-kode og komme direkte hen til app'en.



Feedback

Sidst opdateret

10.03.2017

Ansvarlig redaktør

Jens Albagaard