Sæt frivilligheden i system

I mange foreninger oplever man, at det er svært at rekruttere frivillige til de mange opgaver, der er i foreningen. Men i den jyske fodboldklub Hammerum IF har de knækket koden. De har kortlagt alle deres frivillige opgaver, som fx. hvor lang tid det tager at træne hold miniputpiger, og hvad opgaver præcis går ud på.
Stor betydning for klubben
De nye tjeklister og beskrivelser har fået stor betydning for klubben.
- Ved at give forældrene noget håndgribeligt at sige ja til, har vi fået nemmere ved at tiltrække dem, fortæller formanden for Hammerum IF, Bo Mortensen.
I klubben stiller de også forventninger til forældrene.
- Vi kan som foreningsledere godt være bekendt at bede forældre om at yde en indsats, siger Bo Mortensen.
Andre burde følge efter
Eksemplet fra Hammerum burde efterfølges mange andre steder. Hvis man bruger lidt tid på at beskrive de forskellige opgaver, så gør man både sig selv, sin forening og sine frivillige en stor tjeneste.
Som frivillig er det meget nemmere at sige ja til en opgave, når man ved præcis hvad den indebærer - og hvor lang tid den tager.
Sidst opdateret
06.03.2019
Ansvarlig redaktør