Nyhedsbrev #02-2013
Tættere samarbejde mellem forenings- og erhvervsliv
FrivilligCenter Holbæk vil gerne hjælpe til at med at bringe foreninger og virksomheder tættere sammen. Ikke kun i et traditionelt sponsorsamarbejde, men i et tættere partnerskab.
Første forsøg på at bringe foreninger og virksomheder tættere sammen gøres i 1. kvartal 2014, hvor vi i samarbejde med Holbæk Erhvervsforum til skabe match mellem foreningers specifikke behov og virksomheders relevante kompetencer.
Workshop om Facebook-sider
FacebookFrivilligCenter Holbæk afholder en workshop om oprettelse og brug af Facebook-sider onsdag 15. januar 2014.
Workshoppen holdes i første omgang for de kursusdeltagere, der var på kursus i brugen af sociale medier torsdag 28. november 2013 - men alle andre er også velkomne.
Opbevaring af kontaktoplysninger
Alle foreninger mm. har tidligere på ugen modtaget en e-mail fra FrivilligCenter Holbæk, hvor de bliver bedt om at give tilladelse til, at FrivilligCenter Holbæk opbevarer kontaktoplysninger til foreningen.
Grunden til det er, at vi ifølge Persondataloven ikke må opbevare jeres kontaktoplysninger uden jeres helt specifikke samtykke...! Derfor har vi bedt om, at I senest søndag 19. januar 2014 giver tilladelse til, at vi beholder jeres kontaktoplysninger. Det sker ved at svare tilbage på den e-mail, I har modtaget. Har I ikke modtaget den, eller er kommet til at slette den, så skriv til FrivilligCenter Holbæk på frivilligcenter@holb.dk og bed om at få den tilsendt igen.
Hvis ikke I svarer tilbage og giver tilladelse til et beholde jeres kontaktoplysninger, så er vi desværre tvunget til at slette jer fra listen – og vi vil ikke længere have mulighed for at kunne kommunikere med jer. I vil derfor ikke få tilsendt relevante oplysninger fra FrivilligCenter Holbæk længere.
Vi har indsamlet følgende kontaktoplysninger om jeres forening:
- Foreningens navn
- Kontaktperson
- E-mail adresse
- Telefonnummer
- Postadresse
Det vil være til stor hjælp, hvis I vil bekræfte jeres kontaktoplysninger ved at oplyse dem i jeres svar. Det skal pointeres, at vi kun beholder kontaktoplysninger til eget brug, og altså IKKE til offentliggørelse.
Lukket i juleferien
FrivilligCenter Holbæk holder lukket i juleferien. Det betyder, at der er lukket for personlig henvendelse fra fredag 20. december til onsdag 1. januar – begge dage inklusive.
Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.
Sidst opdateret
06.10.2015
Ansvarlig redaktør